EU vil reducere afhængigheden af import af kritiske råstoffer og sikre forsyningen til den grønne omstilling. Men ifølge en ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret er det langt fra sikkert, at målene kan nås med de nuværende initiativer.
Batterier, vindmøller og solenergi er nogle af de teknologier, som EU vurderer er afgørende for både energiomstillingen og en øget strategisk selvforsyning.
Kritiske råstoffer som litium, kobolt, nikkel, kobber og sjældne jordarter indgår i mange af disse teknologier, og efterspørgslen forventes derfor at stige markant i de kommende år.
I første omgang vil det føre til øget minering og udvinding af jomfruelige materialer, men faktisk findes en del af de råstoffer EU efterspørger allerede i produkter, der er i brug eller er sendt til affaldsstrømmen som elektronikaffald.
“Hvis Europa vil reducere afhængigheden af import af kritiske råstoffer, er det oplagt også at se på de ressourcer, der allerede findes i produkter på markedet,” siger Morten Harboe-Jepsen, adm. direktør i Retur, som Elretur er en del af.
Genanvendelsen er fortsat lav
Rapporten fra Den Europæiske Revisionsret, som blev offentliggjort den 2. februar 2026, peger på, at genanvendelsen af mange kritiske råstoffer fortsat ligger langt under EU’s egne ambitioner.
EU’s forordning om kritiske råstoffer fastsætter et mål om, at mindst 25 procent af forbruget af strategiske råstoffer i 2030 skal komme fra genanvendte kilder.
EU har identificeret 34 kritiske råstoffer, hvoraf 17 er udpeget som strategiske, fordi de vurderes at være særligt vigtige for blandt andet energiomstillingen, digital infrastruktur og forsyningssikkerhed.
Men rapporten viser, at genanvendelsen i praksis fortsat ligger langt under dette niveau for mange materialer.
Ifølge rapporten genanvendes syv af de råstoffer, der er centrale for energiomstillingen, i dag kun i et omfang på mellem 1 og 5 procent, mens ti af dem slet ikke genanvendes.
Samtidig peger Den Europæiske Revisionsret på, at EU’s genanvendelsesmål i høj grad er inputbaserede. Det betyder, at målene primært fokuserer på den samlede mængde affald, der indsamles eller behandles til genanvendelse. Et system kan derfor godt opfylde genanvendelsesmålene, uden at de kritiske råstoffer nødvendigvis bliver genvundet.
Derudover påpeger rapporten også, at der mangler økonomiske incitamenter til at udvinde de råstoffer, der er teknisk vanskelige eller dyre at genvinde fra affaldsstrømme.
“Derfor ligger et stort potentiale i de produkter, der allerede er sat på markedet. Men i dag er de europæiske systemer i høj grad designet til at håndtere affaldsmængder, ikke nødvendigvis til at sikre, at de kritiske materialer faktisk bliver udvundet,” siger Morten Harboe-Jepsen.
Elektronikaffald rummer en vigtig del af løsningen
Elektronisk affald indeholder betydelige mængder kritiske råstoffer.
Men indsamlingsniveauet for affald af elektrisk og elektronisk udstyr ligger fortsat under de mål, der er fastsat i WEEE-direktivet.
Det betyder, at værdifulde materialer i praksis går tabt.
Samtidig sikrer WEEE-direktivet ikke nødvendigvis, at de kritiske råstoffer i elektroniske produkter faktisk bliver udvundet. Direktivet fokuserer primært på indsamling og behandling af affaldet som helhed, ikke på genvinding af specifikke materialer.
EU-Kommissionen har derfor både udstedt henstillinger til medlemsstaterne og indledt traktatbrudssager mod en række lande, der ikke lever op til indsamlingskravene.
“Det er et eksempel på, at regulering nogle gange måler på den forkerte ting. Vi er gode til at måle, hvor meget affald vi indsamler, men ikke nødvendigvis til at måle, hvor meget af de kritiske råstoffer vi faktisk får tilbage i økonomien,” siger Morten Harboe-Jepsen.
Genbrug kan forlænge værdien af materialerne
Elektronikaffald indeholder ikke kun materialer, men også produkter, der i mange tilfælde fortsat kan fungere.
I affaldshierarkiet ligger genbrug over genanvendelse. Når produkter kan testes, repareres og bringes tilbage i brug, bevares både funktion og materialer længere i økonomien.
I Danmark arbejder Elretur blandt andet med denne tilgang gennem Danmarks første genbrugsanlæg for elektronik, Electronic Reuse and Recycling, som vi etablerede i samarbejde med HJHansen i 2025.
På anlægget hentes produkter ud af affaldsstrømmen for derefter at blive repareret med henblik på at bringe dem tilbage på markedet med garanti.
Erfaringerne viser, at langt flere produkter end tidligere antaget kan genbruges – ikke kun klassiske produkter som smartphones og computere, men også støvsugere, legetøj, sportsure og små husholdningsapparater. Det forventes, at der vil blive løftet omkring 100.000 elektronikprodukter ud af affaldsstrømmen årligt via anlægget.
“Når vi kan forlænge levetiden på et produkt, bevarer vi ikke kun materialerne. Vi bevarer også den energi og de ressourcer, der allerede er brugt på at producere det,” siger Morten Harboe-Jepsen.
Markedsudfordringer for genanvendelse
EU forsøger at imødekomme udfordringen med at sikre ressourcer ved at diversificere importen, øge den europæiske produktion og styrke genanvendelsen af materialer.
Men ifølge rapporten fra Den Europæiske Revisionsret hæmmes fremskridtene af en række strukturelle udfordringer – bl.a. en udfordret europæisk genanvendelsesindustri.
Manglende stordriftsfordele og globale markedsvilkår gør det vanskeligt for europæiske genanvendelsesvirksomheder at konkurrere med aktører i blandt andet Kina, hvor virksomheder ofte er vertikalt integrerede og opererer i større skala.
Samtidig betyder reglerne for transport af affald, at omkring 90 procent af affaldet i EU behandles i det land, hvor det er opstået. Det kan begrænse mulighederne for at opbygge mere effektive og specialiserede behandlingsstrukturer.
Fokus på cirkularitet
EU har allerede indført en række initiativer, der skal styrke cirkulariteten i økonomien.
Det gælder blandt andet krav om bedre information om produkters materialesammensætning gennem reglerne for miljøvenligt design. Formålet er at gøre det lettere at reparere, demontere og genanvende produkter.
Men ifølge Den Europæiske Revisionsret kræver det fortsat markant stærkere indsatser, hvis EU skal sikre tilstrækkelig adgang til de råstoffer, som den grønne omstilling afhænger af.
EU’s ambition er at gøre Europa mindre afhængig af import af kritiske råstoffer.
Men rapporten fra Den Europæiske Revisionsret peger på, at det kræver mere end nye mål og strategier. Det kræver også bedre udnyttelse af de ressourcer, der allerede findes i produkter og affaldsstrømme i Europa.
For kritiske råstoffer findes ikke kun i miner, de findes også i produkter, der allerede er sat på markedet.
