Den 22. og 23. marts inviterer Danmarks største bestyrelsesnetværk Asnet, BoardPartner samt Elretur og Emballageretur til inspirationsmøder om bæredygtighed og miljølovens producentansvar med særlig fokus på elektronik, batterier og emballage.
Mød os enten i Aarhus (Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Aarhus C) onsdag d. 22. marts eller i Glostrup (Scandic Glostrup, Roskildevej 550, 2605 Glostrup) torsdag d. 23. marts. Begge dage fra 16.30 – 19.15. Inkl. pindemadder og tid til en sandwich.
Du bliver klogere på bestyrelsens ansvar og rolle i forhold til bæredygtighed og producentansvar. Endvidere får du inspiration til, hvordan du kan få en endnu stærkere miljøprofil.
Program
- 16.30: Velkomst
- 16.35: Morten Harboe-Jepsen, direktør, Elretur
- Forstå Producentansvar – og bestyrelsens ansvar
- Producentansvar elektronik og batterier
- Det kommende Producentansvar emballage
- Bæredygtighed og Producentansvar
- 17.25: Kaffepause
- 17.40: Henrik Nielsen, CEO, asnet
- Hvor langt er SMV-virksomhederne med at implementere bæredygtigheds- og ESG-indsatser, og hvor vigtigt, mener de, det er
- 18.10: Jahanzeeb Ahmed, Chief Commercial Officer, BeCause
- ESG-rapportering i praksis for SMV-virksomheder
- 18.30: Networking (og en sandwich el.lign.)
- 19:15: Tak for i dag
Om Elretur og Emballageretur
Elretur er Danmarks største kollektivordning, som repræsenterer mange forskellige brancher og virksomhedstyper. Elretur håndterer producentansvaret for elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) samt batterier på vegne af mere end 950 virksomheder (producenter og importører af elektrisk- og elektronisk udstyr samt batterier) i Danmark.

Emballageretur er til for at hjælpe danske producenter og importører med at håndtere producentansvaret for emballage, der træder i kraft d. 1. januar 2025. Emballageretur er etableret af Elretur, og derfor har organisationen allerede fra dag 1. en dyb viden om- og stor erfaring med hele affaldsprocessen fra indsamling, håndtering, genanvendelse og genbrug.
Læs mere på https://elretur.dk/ og https://emballageretur.dk/.

Om Asnet
Asnet er det ældste og største bestyrelsesnetværk i Danmark. Asnet er en non-profit organisation og et netværk for folk, der arbejder med bestyrelsesarbejde i mindre og mellemstore virksomheder, og som ønsker at udvikle deres bestyrelseskarriere.
Læs mere på: https://asnet.dk/.
Om BoardPartner
BoardPartner er en erhvervsforening af aktive professionelle bestyrelsesmedlemmer. Vi deler erfaring, viden og værktøjer om bestyrelsesarbejde og udgiver bl.a. hvert andet år Bestyrelsesrapporten, med det formål at fremme kvaliteten af ledelse og udvikle aktive værdiskabende bestyrelsesmedlemmer.
Læs mere på: https://boardpartner.dk/