Det er vigtigt, at sortere elektronik rigtig
Det er vigtigt, at sortere sit affald rigtigt, da det giver de bedste muligheder for genanvendelse og øger sikkerheden både i transporten og behandlingen af elektronik.
Nedenfor finder du uddrag af Miljøstyrelsens sorteringsvejledning for husholdninger, som giver en god beskrivelse af, hvad der skal sorteres som småt elektronik og batterier. Læs også mere om batterier på batteriretur.dk.
Småt elektronik
Som småt elektronik sorteres alle kasserede apparater eller udstyr med ledning, batteri eller solceller. Småt elektronik omfatter både små husholdningsapparater, legetøj, værktøj, og småt IT- og teleudstyr – dog må den største dimension ikke overstige 50 cm. Småt elektronik må ikke indeholde større produkter, eller produkter som giver problemer i indsamlingen, som fx fjernsyn eller lyskilder.
Så vidt det er muligt, skal eventuelle batterier tages ud af produktet, inden det kasseres, såfremt dette kan gøres uden eller med brug af almindeligt tilgængeligt håndværktøj, som eksempelvis en skruetrækker. De produkter, hvor batteriet ikke umiddelbart kan fjernes, skal sorteres som småt elektronik, det gælder fx sko/legetøj, som indeholder elektronik og batterier.
Dette er sorteringsvejledningens positiv og negativ lister for småt elektronik. I fanen ’tilladt’ findes de emner, som er tilladt at aflevere til genanvendelse i fraktioner. Under fanen ’forbudt’ findes de emner, som bør undgås i fraktionen. Listerne er ikke udtømmende.
Vær opmærksom på, at når du aflevere dit elektronik på genbrugspladsen kan der være underopdelinger af småt elektronik, som betyder at fx laptops skal afleveres i buret til skærme.
Lyskilder

Undgå sammenblanding
Lige lysstofrør længere end 60 cm skal afleveres i separate containers og må ikke blandes med andre
lyskilder. Det skyldes, at:
- de går lettere i stykker
- glasset fra lange lysstofrør genanvendes på anden måde end andet glas
- lysstofrørene går lettere i stykker, når de tages ud
Undgå affald og tape
Lyskilderne skal lægges løst i containerne. De skal ikke tapes sammen eller ligge i nogen form for emballage. Tape, emballage og andet affald øger sorteringsarbejdet, hvilket forøger risikoen for, at lyskilderne går i stykker og skal derfor undgås.