Undervisningsmaterialer til Folkeskolen og Ungdomsuddannelser
Hjemmesiden www.affald.dk er et samarbejde mellem en række affaldsselskaber, kommuner og bl.a. Elretur og kan frit anvendes til undervisningsbrug.
Målet er at:
- Inspirere børn og unge, lærere og pædagoger i daginstitutioner, grundskoler og på ungdomsuddannelser til at arbejde med affald, forbrug, ressourcer og miljø.
- Give nem adgang til aktuelle og fagligt velfunderede oplysninger om affald, affaldsbehandling og miljø.
Hjemmesiden er skrevet til børn og unge, og sidens faglige indhold er forsøgt holdt på et letforståeligt niveau. Siden er derfor opdelt i forskellige klassetrin og temaer.
Til børnehaven og indskolingen er der fem temaer, der præsenteres gennem film, opgaver og samtale om billeder.
Fra 3. klasse og opefter er siden opdelt i 12 temaer, der præsenteres gennem film og artikler.
Artiklernes sværhedsgrad er stigende med klassetrin. 3.-4. klasse præsenteres for de mest simple sammenhænge med høj genkendelse fra dagligdagen. De mere komplicerede sammenhænge om affald, miljø og ressourcer er henvist til udskolingen og ungdomsuddannelserne.
Desuden er der mulighed for at arbejde projektorienteret med affald ved hjælp af webquests, plakatværkstedet eller “Klassens egen hjemmeside”.
Lærere og pædagoger kan også finde undervisningsmaterialer og inspiration til ekskursioner i underviser-delen.
Lær om affald, genbrug og miljø på https://www.affald.dk/da/. Du kan blive klogere inden for en lang række temaer; papir, kompost, metal, elektronik, farligt affald, deponi, genbrug, forbrænding, henkastet affald, plast, fremtidens affald samt affald og miljø.
Elektronik er lavet af mange værdifulde materialer.
Men elektronik indeholder også farlige kemikalier. Bliv klogere ved at se denne film.