Nyhedsbrev

Politik for dialog på sociale medier

Sådan modererer Elretur på sociale medier

Hos Elretur ønsker vi en god tone og dialog på vores sociale medier; LinkedIn, Facebook, TikTok og Instagram. Her er de principper, vi modererer vores sociale medier efter.

Debat og dialog på Elreturs sociale medier

Elreturs LinkedIn-profil opdateres jævnligt med forskellige opslag, der bl.a. har til formål at informere om producentansvaret for elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) og Elreturs tiltag inden for genanvendelse, genbrug og bæredygtighed.

Der er generelt mindre aktivitet på vores profiler på Facebook, TikTok og Instagram, der primært handler om Elreturs batterikampagne, hvor formålet er at gøre danskerne endnu bedre til at aflevere deres brugte batterier. 

På LinkedIn læner vi os op ad deres retningslinjer, som handler om, at man skal behandle hinanden med respekt, og på både Facebook og Instagram læner vi os op ad Facebooks fællesskabsregler.

Disse principper modererer vi efter

De sociale medier giver mulighed for, at alle kan deltage i debatten, og kommentarfelter kan give anledning til spændende diskussioner og deling af gode råd og idéer. Man behøver naturligvis ikke være enig med os for at få lov at udtrykke sin mening på vores platforme, så længe det foregår i en god og ordentlig tone, så der fortsat er rum til, at alle har lyst til at være med. 

Derfor modererer vi vores sociale medier efter følgende principper:

  • Hvis en bruger benytter grimt og grænseoverskridende sprog, vil vedkommendes kommentar eller indlæg i første omgang blive skjult eller slettet. Sker det gentagne gange, forbeholder vi os retten til at blokere brugeren fra vores platforme.
  • Hvis en bruger deler det samme indhold flere gange i træk, kan det betragtes som spam (fx hvis en bruger skriver den samme kommentar 10 gange til et opslag). I så fald vil vi slette eller skjule kommentarerne. Sker det gentagne gange, forbeholder vi os retten til at blokere brugeren fra vores platforme.
  • Hvis en bruger vil kommentere på vores sider eller dele indlæg, skal dette gøres fra en ægte profil, hvor man har brugt sit eget, rigtige navn. Støder vi på kommentarer eller indlæg fra falske profiler, vil disse blive slettet.
  • Hvis en bruger kommer med grove trusler mod sidens indehaver eller andre brugere, vil vedkommende blive anmeldt til de relevante myndigheder.
  • Derudover slettes kommentarer, der indeholder injurier, personfølsomme data, omhandler klager i forhold til enkeltsager, bryder ophavsret eller indeholder klare reklamebudskaber

Vi sagsbehandler ikke via sociale medier. Henvendelser, der kræver sagsbehandling, bedes rettes til den relevante fagperson.

Brugere, der føler sig uretmæssigt behandlet ifm. sletning af kommentar/indlæg eller evt. blokering, kan skrive til info@elretur.dk.

Følg Elretur på LinkedInFacebook, TikTok og Instagram.

Hvad koster et medlemskab hos elretur

Få genanvendelig viden I din indbakke

Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Om Elretur

Om Elretur

Elretur er Danmarks største kollektivordning, som repræsenterer mange forskellige brancher og virksomhedstyper.